Udvikler mennesker Bygger bro mellem organisationer

Kompetenceudvikling - Samskabende dialog

Hvidbog om rehabilitering er udkommet i fornyet form, hvor samme definition af rehabilitering på tværs af sundhed, social og beskæftigelse baner vejen for større sammenhæng. 

Derudover er det nu tydeligere, at arbejdet med rehablitering kalder på medarbejdere, der bliver endu bedre til at være til stede og skabe resonans som udgangspunkt for at hjælpe mennesker med at finde motivation som en afgørende forudsætning for målsætning.

Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune skal i gang i det nye år, og i Kolding Kommune er de allerede godt i gang. Se her hvordan vi fik et godt afsæt til træningsforløbet "Borgerens samtale - Motivation, mål og mening".

ICI cetificeret coach, neuropsykologisk coach og teamcoach

Cand Scient. Pol.

Master i Idræt & Velfærd



Samskabelse gennem udvikling af mennesker og organisationer

Gennem kompetenceudvikling med øget viden samt faglige og personlige indsigter udvikler jeg teams og kommunale enheder til løbende udvikling inden for rehabilitering,  forebyggelse og sundhedsfremme.

Gennem partnerskaber med frivillige organisationer og andre samarbejdspartnere forstærker jeg civilsamfundets elementer af meningsfulde aktiviteter, bevægelsesglæde og frivillig deltagelse gennem kompetenceudvikling og kobling til de kommunale tilbud. Se mere på www.BROBYGNING.com

De største potentialer for udvikling og samskabelse opstår i engagementet om en fælles mission. Når mennesker mødes på tværs af fagligheder, organisationer og sektorer dannes de relationer og øjeblikke som muliggør fælles viden og gensidig forståelse som en forudsætning for udvikling i samme retning. Men er mennesker og og organisationer klar til at møde hinanden? Som mennesker, som teams og som organisationer?

Referencer

Tak for et fantastisk lederskab med

engagement, struktur og åbenhed.

Inspirerende samarbejde med gejst og glæde.

Bente Riis, Idrætskonsulent DGI 

 Dit engagement har altid været meget smittende.

Centret er et helt andet sted nu, end det var, da jeg kom for små to år siden. Det har du klart den største aktie i af alle, der har været her i den periode.

 

Martin kommunikationsmedarbejder Center for Holdspil og Sunded

Københavns Universitet 

Opgaver

Fællesskabsformidling - en brobygningsproces

Træning og Rehabilitering i Haderselv Kommune ønsker at nedbringe antallet af gengangere i kommuale tilbud. På baggrund af tre workshopdage (både interne og sammen med civilsamfundsaktører) samt løbende evaluering, udvikles og implementeres rollen som fællesskabsformidler med et stærkt fokus på indfrielse af både faglige og økonomiske målsætninger. 

Coaching - et fundament for mål, plan og handling

Sammen med Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune starter 2023 med et komptenceudviklingsforløb, som er bliver en del af centrets kontinerlige arbejde med samtaler. Et arbejde der hænger sammen med det resultatskabende diabetesstressprojekt og et endnu stærkere fokus på rehabilitering. Det overordnede formål med forløbet er at forstærke viden og kompetencer inden for ligeværdig samskabende dialog - både gennem faglig og personlig udvikling.

Oplæg om træningsguiden for mennesker med demens

I forbindelse med Sundhedsstyrelsens webinar den 6. oktober 2022 præsentererde jeg den teoretiske baggrund for at fysisk aktivitet er vigitgt for mennesker med demens. Oplægget blev efterfulgt af deltagelse i paneldebat til belysning af, hvordan  brobygning mellem kommunale træningstilbud og andre motionsfællesskaber kan gøre en afgørende forskel for mennesker med demens og deres pårørende.

Evaluering - Ung i Volley - Samvær og Fællesskab

Sparring og udførelse af evalueringsaktiviteter. Herunder sparring på evalueringsdesign og forandringsteori samt analyse af data fra diverse projektaktiviteter.

Borgerens samtale - Motivation, mål og Mestring

På kompetenceudviklingsforløbet fik medarbejdere på sundhedsområdet viden, forståelse og kompetencer inden for forskellige aspekter af coaching Herunder anvendelsen af resonans som dialogværktøj til at skabe optimale momenter for indsigt og/ eller forandring.

Udvikling og udbredelse af demens- og parkinssonsvenlig instruktøruddannelse 

På fundamentet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og styrelsens træningsguide for mennesker med demens udvikler jeg sammen med DGI Midt- og Vestsjælland og Sundhedsbatter en tilpasset instruktøruddannelse for kommunale medarbejdere, foreningsinstruktører m.fl..

Erfaring

Leder, Udvikling og Implementering

Center for Holdspil og Sundhed

(Københavns Universitet)

Januar 2020 - januar 2022

Som leder af Udvikling og Implementering i Center for Holdspil og Sundhed har jeg som en del af styregruppen sat retningen for udvikling og implementering inden for centrets prioriterede områder. Derudover har jeg været faglig leder samt teamleder for udviklings- og implementeringskonsulenterne med god tid til at være "spillende træner". Konsulentrollen har jeg udfyldt med et stort engagemet, fordi jeg brænder for at udvikle og drive processer, der med menneskelige erkendelser og organisatoriske forandringer gør en forskel for organisationers mulighed for at skabe mere sundhed - strategisk såvel som for den enkeltelte borger.

Jeg vil fremhæve projektet Mening og Mestring på Tværs i Kolding Kommune som et af de projekter, hvor CHS har skabt grobund for en højere grad af samarbejde på tværs af forvaltninger og civilsamfund til glæde for organisationen såvel som for den enkelte borger. Se mere om Mening og Mestring på Tværs her i denne video.

National projektleder - DGI

Januar 2018 - december 2019

Som national projektleder for projektet Den Demensvenlige Idrætsforening tog jeg lead på at klæde DGI's 14 landsdelsforeninger på til give idrætsforeninger den viden om demens, som gør dem trygge ved at arbejde for, at mennesker med demens kan blive så lang tid som muligt i deres idræt. Derudover udviklede jeg i samarbejde med førende eksperter inden for demens og træning en uddannelse i demensvenlig træning. En uddannelse som blev vel besøgt af både kommunale fagfolk og instruktører fra lokale foreninger. Se mere om projektet her samt en video om, hvordan vi fik bygget bro mellem Center for Demens' kommunale træningstilbud og foreningstilbud i DGI Storkøbenhavn.


Sundhedsfaglig konsulent og chefkonsulent

2011 - 2017

Som Chefkonsulent i Pluss Leadership var jeg bl.a. projektleder på udviklingen af Træningsguiden for mennesker med demens. Guiden blev udviklet for Sundhedsstyrelsen med involvering af førende eksperter fra forskning og praksis - herunder bl.a. Københavns Universitet, Center for Holdspil og Sundhed samt Esbjerg Kommune, Køge Kommune, Københavns Kommune og Skensved Fitness Forening. Få inspiration til træning og download guiden her.



I Type2dialog og i Marselisborg var mit primære fokus på kompetenceudvikling inden for rehabilitering. Både ift. viden om begrebet samt udmøntning af forskellige kompetencer inden for dialog- og samtaleteknikker, tværfagligt samarbejde (realtionel koordinering) samt ledersupervision. 

Gennem ansættelser i de forskellige konsulenthuse, menogså i DGI og i Center for Holdspil og Sundhed har haft et særligt fokus på sundheds- og ældreområdet og hvordan fællesskabende meningsfulde aktiviteter kan være sundhedsfremmende, øge mestring og forebygge ensomhed. 

Idrætskonsulent og sundhedskoordinator

2004 - 2010

Som idrætskonsulent har jeg blandt andet været med til at etablere fællesskaber for unge, give indspark til idræt- og sundhedspolitik samt lagt foreningsinitiativer op til behndling i forskellige poltitiske udvalg. Som sundhedskoordinator arbejdede jeg på tværs af sundhed, social, beskæftigelse, idræt og teknik og miljø og servicerede både det tværgående politiske udvalg og den tværgående chefgruppe.